Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Den klimavenlige have
2612-113
Start:
Torsdag 26/3, kl. 17.30, 1 gang
Sted:
AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A401 (4. etage)
Tuborgvej 164
2400 København NV
Afsluttet
Forelæsning
Det er forår, og nu begynder sæsonen for kortklippet græs, snorlige blomsterbede og haveaffald, der køres på genbrugspladsen. Er haven en del af naturen – eller i virkeligheden noget, vi har indrettet på vores egne præmisser?
Gør noget godt for biodiversiteten, miljøet og klimaet – og design din egen have, så den summer af liv og gør en forskel i klimakrisen.
Professor i skov- og landskabsøkologi Per Gundersen giver indsigt i, hvad en klimahave er og deler tips til, hvordan du selv kommer i gang. Med ny forskning og konkrete eksempler viser han, hvordan din have kan lagre mere kulstof, fremme biodiversitet og bedre modstå tørke.
Lær, hvordan haven kan indrettes efter forskellige økosystemer – eng, skov, vandhul og græsplæne – som skaber flere levesteder og skjul for liv. Og hør, hvordan haveaffald, i stedet for at blive kørt væk, kan genanvendes som skovbund i en del af haven eller som kvasbunker, der med tiden bliver til frugtbar jord.
Vi stiller spørgsmål som: Hvordan balancerer man klimahensyn med æstetik og brugbarhed? Og hvad skal der egentlig til for at ændre vores syn på naturpleje – fra pænt og pynteligt til vildt og værdifuldt?
Program:
-
Torsdag 26/3/26 kl. 17.30 - kl. 19.15Per Gundersen, professor i skov- og landskabsøkologi, Københavns Universitet