Weekendforelæsning

Forelæsningen giver en introduktion til fire af Sovjetunionens litterære oprørere og deres kontroversielle værker. Fællesnævneren er konflikten mellem individ og samfundssystem samt forfatter og magtapparat.

Alle fire værker udfordrede ved deres udgivelse den kommunistiske partiledelse og censurforvaltning i det totalitaristiske sovjetsystem. 

Mikhail Bulgakovs 'Mesteren og Margarita' er en særegen genreblanding om Stalintiden i 1930'erne. Vasilij Grossmans 'Liv og skæbne' er ikke kun en systemkritisk krigsroman (med fokus på slaget om Stalingrad), men også en slægtshistorie om valg og deres konsekvenser. Aleksandr Solzhenitsyns 'En dag i Ivan Denisovitjs liv' har som omdrejningspunkt en arbejdslejrfanges hverdag omkring 1950 med temaer som landsforræderi og elementær overlevelse i GULAG-systemet, mens Valentin Rasputins 'Afsked med Matjora' skildrer en planlagt oversvømmelse af en sibirisk landsby i 1970'erne – med aspekter som et teknokratisk magtapparats individforagt, truet kulturarv samt miljøproblemer.

Foto: Mikhail Bulgakov i 1910'erne

Program:

  • Lørdag. 25/10/25 kl. 10.00 - 14.00
    Torben Heuer, lektor i russisk sprog, kultur og samfundsforhold
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information