Søren Kierkegaard: Forførerens Dagbog som eksistensanalyse

I Søren Kierkegaards kendte værk 'Enten-Eller' (1843) findes en dagbogsroman, hvor Johannes forføreren har nedfældet sin forførelseshistorie af den unge pige Cordelia. Johannes er en Don Juan, erotiker og æstetiker, der forfører for forførelsens egen skyld. ”Hvor er det skjønt at være forelsket, hvor er det interessant at vide, at man er det”. Han er mere forelsket i sin egen forelskelse, end i Cordelia som en bestemt kvinde. Intet ville være ham fjernere end at gifte sig med hende, som en etiker ville gøre.

Historien kan således også læses som en skildring af det eksistentielt uholdbare i den æstetiske livsform. Det kan godt være Johannes er herre over situationen, men den ydre verden reduceres samtidig til en kulisse for hans marionetspil.

Med 'Forførerens Dagbog' har Kierkegaard skrevet en historie om en livsform, som ikke er etisk eller religiøst holdbar. I den forstand er dagsbogsromanen forfatterskabets negative afsæt for de religiøse eksistensanalyser han udfolder i bøger som ''Frygt og Bæven' (1843) og 'Sygdommen til Døden'.