Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Weekendforelæsninger

To af den tyske romantiks største komponister. To udøvende musikere. To næsten jævnaldrende venner og kolleger. To meget forskellige mennesker, hvis liv og værker krydsede hinanden på utallige måder, både musikalsk og personligt: Felix Mendelssohn og Robert Schumann.

Felix Mendelssohn (1809-1847) blev født ind i en velhavende og kunstinteresseret familie. Det musikalske vidunderbarn Felix, der tillige var en dygtig maler, fik en bred uddannelse og kom på flerårige dannelsesrejser, herunder til Italien og England, hvor han blev modtaget med begejstring. Senere blev han leder af det berømte Gewandhausorchester i Leipzig, og vores egen Niels W. Gade blev hans assistent. Mendelssohn døde desværre som kun 38-årig, men hans vidunderlige, klassisk-romantiske værker er forblevet publikumsfavoritter.

Robert Schumanns (1810-1856) liv var fuldt af mange op- og nedture og kulminerede tragisk med flere år på en sindssygeanstalt efter et selvmordsforsøg. Han skrev poetiske klaverstykker som ingen andre. Enestående sange væltede ud af ham, og han komponerede også inden for mange andre genrer. Hans anmeldelser og artikler blev læst af hele den musikalske verden. Schumann var gift med pianisten og komponisten Clara Wieck, og for at få hinanden havde de måttet kæmpe hårdt mod hendes fars modstand.

Den tyske romantiske musik er ganske enkelt utænkelig uden Mendelssohn og Schumann, og på denne temaweekend får du med mange musikeksempler og billeder et indblik i deres liv og den musikalske verden, de var en del af.

Program:

  • Lørdag. 15/3/25 kl. 10.00 - 15.00
    Leif V.S. Balthzersen, mag.art. i musikvidenskab og tidl. musikchef for Aarhus Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A401 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Søndag. 16/3/25 kl. 10.00 - 15.00
    Leif V.S. Balthzersen, mag.art. i musikvidenskab og tidl. musikchef for Aarhus Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A401 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information