Georges Perecs forfatterskab

Med sit hovedværk 'Livet – en brugsanvisning' ('La Vie mode d’emploi', 1978) indtager Georges Perec (1936-1982) en helt særlig position i verdenslitteraturen. I bogens 99 kapitler møder vi samlere, videnskabsmænd, eventyrere, cykelryttere og gangstere, men den egentlige hovedperson, er som forfatteren selv har forklaret den fiktive ejendom på adressen 11, rue Simon-Crubellier. Som medlem af OuLiPo-gruppen legede Perec med sproget og litteraturens former, der faktisk blev sat på formler og figurer. På den måde fandt han et middel til bl.a. at bearbejde sin skæbne som krigsbarn af en far, der døde under krigen og en mor, der meldtes omkommet i Auschwitz.

Senest har vi gennem teksterne fra hans projekt fra sluttresserne med titlen 'Lieux' ('Steder') fået indblik i forfatterens arbejde med erindringen, og hvordan han konstant satte sig selv på prøve med projekter af programlignende karakter.

Brikkerne er mange i Perecs tekst-puslespil, der har optaget litterater, kunsthistorikere og arkitekter fra hele verden, men som i bund og grund blot er en invitation til læseren om at lege med.