Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Forfattersamtale

Morten Pape debuterede med den selvbiografiske roman 'Planen' i 2015, for hvilken han modtog BogForums debutantpris. Siden udkom 'Guds bedste børn' (2018) og 'I ruiner' (2021), der fuldendte den såkaldte Amagertrilogi.

Med afsæt i alt fra sin barndom til virkelige hændelser, såsom drab og Amagerbankens krak, er Morten Pape kendt for sin syleskarpe pen, når han på nøgtern vis giver os et socialrealistisk indblik i miljøer præget af vold, had og racisme.

I efteråret 2024 er Morten Pape aktuel med sin nye roman 'Nøglebarn' – det første af to bind i et værk, der kan læses som en forløber for såvel som efterfølger til storhittet 'Planen'.

Denne aften kan du opleve ham i en samtale med forfatter og journalist Amalie Langballe om den nye roman. Romanen handler om tiden efter, at Morten Pape er debuteret med 'Planen'. Her modtager han et brev fra sin far med titlen 'Til mine børn', og i løbet af en enkelt hektisk dag forsøger han at begribe, hvad hans roman har gjort ved ham selv og det forliste forhold til den far, der nu har sendt ham et brev, han ikke tør åbne.

Foto: Les Kaner

Samtalen er rykket fra den 5/4 kl. 10.00-11.45 til den 5/5 kl. 17.30-19.15

NB! Zissel Astrid Kjertum-Mohr er desværre blevet forhindret i at medvirke. I stedet vil forfatter og journalist Amalie Langballe træde til.

Program:

  • Mandag. 5/5/25 kl. 17.30 - 19.15
    Morten Pape, forfatter og Amalie Langballe, forfatter og journalist
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information