Museumsarkitektur – banebrydende kunstmuseer i Danmark og udlandet
2612-438
Tid
Tirsdag 7/4/26, 17.15
Sted
AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A403 (4. etage)
Tuborgvej 164
2400 København NV
Pris
- Standard 650,00 kr.
- Studerende 325,00 kr.
Forelæsningsrække
Helt fra sin tilblivelse omkring 1800 har kunstmuseet været omstridt – er det udtryk for en forstenet kultur eller tværtimod en ramme for ophøjelse af kunsten? ’Musealisering’ er sjældent ment positivt. Ikke desto mindre har museet lige siden været en motor for eksperimenter ikke bare med udstillingspraksis, men også med arkitekturen – selve rammerne for kunstoplevelsen.
Over fire gange ser vi på banebrydende kunstmuseer i både Danmark og udlandet. Vi følger museets opståen som ny bygningstype og institution efter 1800 med afsæt i Altes Museum i Berlin og Thorvaldsens Museum i Danmark.
Dernæst opsøger vi historicismens store museer, hvor kunstmuseet efter 1850 kom til at præge byrum og omgivelser på en ny og monumental måde, hvilket Kunsthistorisches Museum i Wien og Glyptoteket i København er nøgleeksempler på.
Næste kapitel er det moderne museums fødsel, hvor kunstmuseet omkring 1950 blev omformet i den moderne kunsts billede. Resultatet var det museum med hvide vægge, ovenlys og store, luftige, ofte kasseformede rum, som vi kender så godt, men som i dag er under forandring. Vi analyserer markante værker som Solomon R. Guggenheim Museum i New York og Louisiana i Humlebæk.
Vi slutter af med at karakterisere den rivende udvikling, som museet har gennemgået siden 2000. Digitalisering har skabt muligheder for en helt ny og ekspressiv arkitektonisk formdannelse, og samtidig er museets rolle i samfundet i stigende grad til forhandling og nytænkning. Vi ser på banebrydende værker som Louvre Abu Dhabi og tilbygningerne til Ordrupgaard.
Program:
-
Tirsdag. 7/4/26 kl. 17.15 - 19.00Kasper Lægring, ph.d. i arkitektur, mag.art. i kunsthistorie og forsker, Aarhus UniversitetAU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A403 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
-
Tirsdag. 14/4/26 kl. 17.15 - 19.00Kasper Lægring, ph.d. i arkitektur, mag.art. i kunsthistorie og forsker, Aarhus UniversitetAU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A403 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
-
Tirsdag. 21/4/26 kl. 17.15 - 19.00Kasper Lægring, ph.d. i arkitektur, mag.art. i kunsthistorie og forsker, Aarhus UniversitetAU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A403 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
-
Tirsdag. 28/4/26 kl. 17.15 - 19.00Kasper Lægring, ph.d. i arkitektur, mag.art. i kunsthistorie og forsker, Aarhus UniversitetAU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A403 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV