Færøsk kunst – mellem modernisme og national identitet

I et land, hvor malerkunst var ukendt indtil for hundrede år siden, forekommer den rige udvikling, færøsk kunst har gennemlevet siden 1930 som noget af et mirakel. Færøsk kunst er nu blevet en ligeværdig stemme i koret af nordisk kunst fra samme periode.

I et land, der først i slutningen af 1800-tallet blev bevidst om sin nationale identitet, kom hjemlige motiver selvfølgelig til at stå centralt i den nye færøske kunst. Til gengæld udviser kunsten på Færøerne ikke nogen nationalromantisk forherligelse af land og folk, som i 1800-tallets øvrige kunst i Norden. Det skyldes, at den nationale vækkelse ramte de færøske kyster omtrent samtidig med den internationale og formdyrkende modernisme. Motiver og inspiration fra det færøske miljø blev derfor klædt i en form, der også handlede om sig selv – og en ny måde at opleve kunsten på.

Dagens forelæsning vil tage udgangspunkt i række enkeltværker fra færøsk kunsthistorie i spændingsfeltet mellem modernisme og national identitet. Blandt de behandlede kunstnere er Samuel Joensen-Mikines, Ingálvur av Reyni, Tróndur Patursson, Hansina Iversen og Edward Fuglø.

Billede: Ingálvur av Reyni: Færøsk landskab, 1956