Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Dagshold

En ankomst skal være en velkomst, og de kendte kæder står på række for at byde kreditkortene velkommen, når de fra Rådhuspladsen agter sig op ad Strøget. Her lokker de alle med kærlighedssmil: Netto, Starbucks, 7-Eleven, Burger King, KFC. Smilet stivner hos dem, der forventningsfuldt havde set frem til en slentretur op ad hovedstadens hovedstrøg. Er det højdepunktet af byliv? Er vi gået forkert? Er dette København, eller er det ”Home of the Whopper?”

Hør om den banalisering, der griber om sig i København. Om developere, der ser byen som én stor forretning. Om politikere, der tænker som developere. Om arkitekter, der tænker som alle de andre. Om turister, der tramper byen flad. Om københavnere, der træder vande i nutid. Eller træder på de lattergaspatroner, der ligger spredt over byens gulv – og som vidner om, at man stadig søger noget mere. Men lattergas tilbyder kun en rus, der varer 20 sekunder.

Program:

  • Tirsdag 8/9/26 kl. 13.00 - kl. 14.45 : AFLYST
    Park Bio, Østerbrogade 79, 2100, København Ø
  • Tirsdag 15/9/26 kl. 13.00 - kl. 14.45 : AFLYST
    Park Bio, Østerbrogade 79, 2100, København Ø
  • Tirsdag 22/9/26 kl. 13.00 - kl. 14.45 : AFLYST
    Park Bio, Østerbrogade 79, 2100, København Ø
Føj holdet til favoritter