Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Helaftensforelæsning

Mennesker husker i billeder, og vores visuelle hukommelse er nærmest uendelig. Gennem årene har vi set millioner af billeder – og så er der alligevel nogle af dem, der bliver hængende og bliver en del af vores eksistentielle beredskab. Dem kalder vi ikoner, og en meget stor del af dem er fotografier.

I løbet af kun én aften vil Gunner Byskov, tidligere leder af fotografuddannelsen, præsentere dig for 40 af disse ikoniske fotografier, lige fra år 1840 og frem til vores årtusinde, i en gennemgang, der både fokuserer på fotograferne, på de fotografiske kvaliteter og på den historie, der netop gør dem til noget særligt.

Mød Nadar, Jacob A. Riis, Man Ray, Capa, Lee Miller, Avedon, Annie Leibowitz – og alle de andre!

Foto: Charles Clyde Ebbets

Program:

  • Torsdag 11/12/25 kl. 17.30 - kl. 21.30
    Gunner Byskov, cand.mag. i dansk og kunsthistorie samt tidligere leder af fotografuddannelsen, Medieskolerne, Media College Denmark
Føj holdet til favoritter