Forelæsning

Den 15. april 2019 slyngede en skæbnesvanger røgsøjle sig op mod himlen over Paris. En af verdens mest ikoniske bygninger, middelalderdomkirken Notre Dame, stod i brand. Mens flammerne raserede taget, ødelagde spiret og fik korshvælvingen til at styrte sammen, så verden chokeret med foran tv'et. I løbet af det døgn, hvor kirken brændte, og ilden heldigvis blev slukket, ændrede vores forestilling om Notre Dame sig. Skulle Notre Dame nu kun leve i erindringen? Den tykke sky af bly og aske, der dækkede Paris’ historiske kerne på île de la Cité virkede nærmest som et varsel om undergang og fare. Siden har Notre Dame gennemgået en gennemgribende og imponerende genopbygning, og den blev åbnet igen i slutningen af 2024.

Denne aften dykker vi ned i historien om Notre Dame, Europas katedraler og domkirkers moder, fra opførelsen frem til dens moderne status som ikon og verdensarv. Notre Dame er blevet et symbol på den franske historie og selvforståelse, og katedralen har stor kulturel og symbolsk betydning også uden for Frankrig som et samlingspunkt for identitet og fællesarv. Vi skal både høre om bygningen og udsmykningen, Notre Dames placering i Frankrigs kirkelige og politiske historie og om de mindre håndgribelige sider af Notre Dames enorme betydning.

Andreas Rude er forfatter til bogen 'Notre Dame. En katedral til alle tider' (Kristeligt Dagblads Forlag 2024).

Program:

  • Onsdag. 10/12/25 kl. 19.45 - 21.30
    Andreas Rude, mag.art. i litteraturvidenskab, lektor Niels Steensens Gymnasium
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information