Den lange historie om Norden – kort fortalt
2622-692
Start:
Onsdag den 25/11 kl. 17.15-19.00
Sted:
AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A220/A222 (2. etage), festsalen
Tuborgvej 164
2400 København NV
Samtale og debat
Hvordan kan en region præget af krige, konflikter og vekslende unioner udvikle sig til velstående samfund, der lever fredeligt side om side? Og hvad kan vi i Danmark lære af vores finske broderfolk, der aldrig har sænket paraderne over for ydre fjender, og som står urokkeligt fast på sin nordiske identitet?
Kom med til nordisk forfattertopmøde, når den norske sociolog Stein Ringen møder den danske historiker Michael Böss og tidligere minister for nordisk samarbejde Bertel Haarder. Med afsæt i bøgerne ’Fortællingen om Skandinavien’ og ’Folket, der aldrig blinker. Hvad Finland kan lære os om Rusland’ vil de diskutere de lange og krogede linjer i Nordens historie – fra vikingetid over imperiemagt til demokrati. Moderator er historiker og journalist Dorthe Chakravarty.
Medvirkende:
Stein Ringen, professor emeritus i sociologi og socialpolitik ved Oxford Universitet
Bertel Haarder, fhv. MF og minister
Michael Böss, dr.phil. i historie, lektor emeritus, Aarhus Universitet
Dorthe Chakravarty, historiker og journalist
Kristeligt Dagblads Forlag