Forelæsningsrække

Dette er den dramatiske fortælling om Danmarks første store koloniekspedition til Grønland. I 1728 satte Frederik 4. en storslået plan i værk: Grønland skulle koloniseres. Over 100 mænd og kvinder – heriblandt tvangsgifte straffefanger – blev sendt afsted for at befolke nye kolonier og sikre rigets magt. Kulde, sygdom og konflikter prægede de tre år, ekspeditionen varede, og mange mistede livet.

Netop de mange stridigheder har efterladt os et rigt kildemateriale, der åbner for en enestående indsigt i livet i kolonierne – i hverdagen, magtkampene og mødet med den grønlandske befolkning.

Forelæsningsrækken fortæller om en ambitiøs, men fejlslagen ekspedition, og om de erfaringer, der lagde grunden for Danmarks videre kolonisering af Grønland.

Forelæsningerne bygger på bogen 'Den allerliderligste skare. En fortælling om kolonisterne i Grønland 1728-1731' (Gyldendal, 2025).

Illustration: Nuka Godtfredsen

Program:

  • Onsdag. 2/9/26 kl. 19.30 - 21.15
    ”Det Grønlandske Dessein”: om Hans Egede og begyndelsen på kolonierne i Grønland
    Emil Andersen, ph.d.-stipendiat, Nationalmuseet
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Onsdag. 9/9/26 kl. 19.30 - 21.15
    ”Den allerliderligste skare”: om den kongelige ekspedition og anlæggelsen af Godthåb
    Rasmus Voss, museumsinspektør, Nationalmuseet
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Onsdag. 16/9/26 kl. 19.30 - 21.15
    ”Fordi kongen elsker dem”: om hvalfangst, handel og kolonimagten
    Christian Sune Pedersen, forskningschef, Nationalmuseet
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A405 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information