Slaget om Normandiet bliver ofte set fra de allieredes side. Denne lørdag skifter vi perspektiv og ser nærmere på kampene i fra tysk side.

Da de allierede tropper den 6. juni 1944 ramte de franske kyster, markerede det begyndelsen på det totale sammenbrud for Det Tredje Rige. Fra de tyske bunkere og forsvarslinjer i Normandiet betragtede man med vantro den enorme invasionsstyrke, der tonede frem i horisonten. Selvom de katastrofale nederlag på både øst- og vestfronten gjorde krigens udfald tydeligt for de fleste, fortsatte Nazityskland kampene med uformindsket styrke gennem sommeren 1944. De sidste krigsår blev de mest intense og voldsomme, da det tyske militærapparat kæmpede desperat for at bremse den allierede overmagt.

Vi følger denne dramatiske fase med fokus på de mænd, der udgjorde det tyske forsvar – en broget skare af alt fra fanatiske SS-enheder til ældre mænd og tvangsudskrevne soldater. Udrustningen afspejlede også desperationen, da man ofte måtte forlade sig på erobrede, ikke-tyske våben og forældet materiel i forsøget på at holde 'Atlantvolden'. Vi ser nærmere på de tyske forsvarsplaner for Vesteuropa og de efterfølgende ugers udmattelseskrig, hvor de tyske styrker gjorde deres yderste for at bide sig fast i terrænet, før de allierede endelig brød igennem og befriede Paris. Dagen belyser konfrontationen mellem de allieredes materielle overlegenhed og de tyske bestræbelser på at afværge det totale sammenbrud i vest.

Program:

  • Lørdag 27/2/27 kl. 10.00 - kl. 16.00
    Martin Ammitsbøll Husted, cand.mag. i historie, filosofi og samfundsfag, forfatter og lektor, Risskov Gymnasium
Føj holdet til favoritter