Byvandringer: Liv, landsbyer og forlystelser på Frederiksberg
2522-212
Tid
Mandag. 8/9/25, 17.00
Sted
Flere lokationer.
Pris
- Standard 500,00 kr.
- Studerende 250,00 kr.
Venteliste
Historiske byvandringer på Frederiksberg
Tag med på tre spændende byvandringer gennem Frederiksberg historie fra Falkoner Allé, gennem Allégade og til Sankt Thomas Plads på Frederiksberg Allé.
I pave Urbans brev fra 1186 nævnes Solbjerg landsby som en ud af 16 landsbyer, som biskop Absalon sammen med København fik af kong Valdemar den Store.
I middelalderen hed Valby Bakke Solbjerg Bakke, men hvor Solbjerg landsby lå, ved man ikke. Landsbyen blev omorganiseret eller nedlagt af Christian 4. i 1620. Nogle mener, at den gamle landsby lå tæt ved Fasangården i Frederiksberg Have, mens andre mener, at den lå ved Andedammen ved Smallegade og Frederiksberg Bredegade. En anden middelalderlandsby er Nyby, som kendes fra de skriftlige kilder fra 1300-tallet. Men heller ikke den ved man hvor lå. Man gætter på, at den lå i området omkring landbohøjskolen.
I 1651 blev et større område på Frederiksberg bortfæstet til 20 bønder fra Amager, som var efterkommere af de oprindelige hollandske bønder. Den nye by blev kaldt for Ny Amager, og gårdene blev opført på hver side af den nuværende Allégade og langs Frederiksberg Bredegade. På parkeringspladsen bag Frederiksberg Rådhus fandt arkæologer i 2021 rester af 1600-1700-tals-bygninger, mens man i 1940'erne fandt rester af landsbyens kirkegård og kirke, hvor Haveselskabets Have i dag ligger med Frederiksberg Runddel.
Under svenskernes belejring i 1658-59 blev gårdene brændt af. De blev genopbygget, men i 1697 brændte næsten hele Ny Amager igen, hvorefter kongen inddrog deres privilegier og fæstejord. Landsbyen blev ikke nedlagt, men i stedet opførtes en række nye gårde langs med Allégade.
I 1662-64 blev der bygget et lille eventyrslot ved den nuværende Frederiksberg Runddel for Frederik 3.s fire unge døtre. Bindingsværkgården omtales som "Dronningens gård i Ny Hollænderby". I 1671 kaldes gården for "Prinsens gård", og i 1703 blev Prinsens gård 'flyttet' op til det nyopførte Frederiksberg Slot.
Fra slutningen af 1700-tallet kom Frederiksberg Allé med på den lange forlystelsesrute, som gik via Vesterbro og direkte ud til Allégade. Her blomstrede forlystelseslivet med forlystelseshaver som Sommerlyst, Alleenberg og Georg Carstensens tivoli Alhambra, der kun eksisterede i 12 år. Her var sangerinderpavilloner, artister og vauxhalls, der var illuminerede haver.
I 1852 flyttede man den militære demarkationslinje ind til indersiden af søerne. Det betød, at man gav tilladelse til etagebyggeri på Frederiksberg og på de københavnske brokvarterer. Herved blev de fleste af de gamle landsteder, hvor byens bedre borgerskab ”lå på landet”, afløst af de højere bygninger.
Hanne Fabricius har skrevet flere bøger om Københavns historie, bl.a. 'Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København' (bind 1 og 2, TYRA) og 'Københavns forunderlige historie. Liv, lyst og lort fra oldtid til nutid' (Turbine).
Obs: Cykler kan ikke medbringes.
Program:
-
Mandag. 8/9/25 kl. 17.00 - 18.30Det var på Frederiksberg: Forsvundne landsbyer og hollændereHanne Fabricius, cand.phil. i arkæologi, forfatter og med i Historiequizzen på DRMødested: Solbjergvej 6, tæt ved Metroen, 2000, Frederiksberg(Turen slutter Frederiksberg Runddel)
-
Mandag. 15/9/25 kl. 17.00 - 18.30Det var på Frederiksberg: Kongelige gårde og forlystelseshaverHanne Fabricius, cand.phil. i arkæologi, forfatter og med i Historiequizzen på DRMødested: Frederiksberg Runddel, 2000, Frederiksberg(Turen slutter Frederiksberg Allé, tæt ved Metroen)
-
Mandag. 22/9/25 kl. 17.00 - 18.30Det var på Frederiksberg: Forlystelser og en sørgelig kærlighedshistorieHanne Fabricius, cand.phil. i arkæologi, forfatter og med i Historiequizzen på DRMødested: Frederiksberg Allé over for Metroen, 2000, Frederiksberg(Turen slutter Sankt Thomas Plads)