Byvandringer: Københavns forunderlige historie
2622-206
Tid
Mandag 28/9/26, 16.00
Sted
Flere lokationer.
Pris
- Standard 495,00 kr.
- Studerende 250,00 kr.
Byvandringer ved Hanne Fabricius
Vi skal gå fra middelalderens Nørreport til Vesterport, fra Strøget til Kultorvet og fra Højbro Plads til Skoubogade. Vi spadserer oven på gamle kirkegårde, ser en middelalderkirke og resten af et nedlagt kloster. I skal høre om spændende lokumsundersøgelser, kanonstøberier, slagtere og arkæologiske udgravninger. Som altid skal I se smukke bindingsværksbygninger og sjove detaljer på husene.
I løbet af middelalderen fyldte man flere gange op i havneområderne, så København rykkede længere ud i vandet. Ligesom byen rykkede ud i vandet, så nåede bebyggelsen omkring 1600 også ud til kanten af befæstningen.
Vi begynder på hjørnet af Pilestræde, hvor I skal høre om en spændende latrin, som omkring 1700 stod ved en fransk restaurant. Herefter går vi gennem Kjødmangergade, der oprindelig hed Bjørnebrogade. Vi stopper ved Rundetårn, inden vi når frem til Kultorvet, hvor der aldrig lå et Sankt Gertruds Kloster, men i stedet et hospital og kapel med en kirkegård.
På den næste byvandring følger vi i de døde dyrs fodspor fra middelalderens Tyskemannegade (Strøget) til Skoubogade, som oprindelig hed Skoboderne og var skomagernes gade. Her passerer vi to af middelalderens tre klostre, som blev nedlagt i forbindelse med reformationen.
Den sidste byvandring går gennem Nørre kvarter, hvor den gamle teglgård forsvandt sidst i 1500-tallet og blev erstattet af boliger og små gader og stræder. Kvarterets placering med de to portgader, Nørregade og Vestergade betød, at værtshuse og gæstgiverier blomstrede i kvarteret, som senere fik navnet Pisserenden. Ud til Nørregade lå den gamle sognekirke Sankt Peders Kirke, der blev nedlagt under Reformationen i 1536. Herefter blev den gjethus, dvs. kanonstøberi, og i 1585 tysk kirke under navnet Sankt Petri Kirke.
Hanne Fabricius er bl.a. forfatter til 'Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København' (TYRA) og 'Københavns forunderlige historie' (Turbine). Læs mere på Hannes hjemmeside: https://tyra.dk/
Obs: Byvandringerne tager 5-6 kvarter, og cykler kan IKKE medbringes.
Program:
-
Mandag. 28/9/26 kl. 16.00 - 17.30Fra den franske koks latrin til Sankt Gertruds KapelHanne Fabricius, cand.phil. i arkæologi, forfatter og med i Historiequizzen på DRMødested: Hjørnet af Pilestrædet og Strøget, 1100, København K(turen slutter ved Kultorvet)
-
Mandag. 5/10/26 kl. 16.00 - 17.30Skomagere, døde dyr og klostre omkring Tyskemannegade (Strøget)Hanne Fabricius, cand.phil. i arkæologi, forfatter og med i Historiequizzen på DRMødested: Højbro Plads ved rytterstatuen af Absalon, 1200, København K(turen slutter ved Skoubogade)
-
Mandag. 12/10/26 kl. 16.00 - 17.30Kirker, tegl og kanoner i PisserendenHanne Fabricius, cand.phil. i arkæologi, forfatter og med i Historiequizzen på DRMødested: Fiolstræde ud for Nørreport, 1171, København K(turen slutter ved Vestergade)