Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Historiske byvandringer

På tre byvandringer skal vi høre om slagtere, værtshuse, banditter, biografer, farverige artister, kirker, en voldgrav fra Christian 4.s tid, offentlige fruentimmere, et 1600-tals pesthus, panserbasser, Liva Weel og Ellehammer. Og hvorfor man ”skød papegøjen” på Vesterbro.

I 1858 stod det første hus færdigt på hjørnet af Gasværksvej og Istedgade, og herfra voksede Istedgade ud til hver side som et par lange arme. I 1880'erne nåede Istedgade ned til Reventlowsgade ved den nuværende Hovedbanegård. Men først i 1890-erne ramte Istedgade Enghave Plads.

Undervejs måtte Istedgade forcere adskillige forhindringer. Bl.a. nægtede de Kongelige Skydebrødre at afgive noget af deres skydebane til gaden. I stedet satte de et stort plankeværk op på hver side, som i næsten 30 år spærrede for byggeriet. En anden forhindring var den stinkende Rosenå, som måtte lægges i rør.

 I 1879 flyttede kvægtorvet Trommesalen ned i den nyopførte Brune Kødby. Det betød, at mange af slagterne, skomagerne og værtshusene flyttede fra Vesterbrogade og ned i Istedgade, som herefter udviklede sig til den lystige handelsgade, som den stadig er. Da loven om den offentlige prostitution i 1906 blev ophævet, fulgte de offentlige fruentimmere efter. Og med billedpornoens frigivelse i 1969 ændrede den fine ende ved Hovedbanen sig fuldstændigt.

Byvandringerne bygger på Hanne Fabricius' bøger 'Istedgade. Porten til Vesterbro' (Tyra) og 'Københavns forunderlige historie' (Turbine). Læs mere på Hannes hjemmeside tyra.dk

Obs: Cykler kan ikke medbringes.

Program:

  • Tirsdag. 25/3/25 kl. 16.00 - 17.30
    Istedgade overgi'r sig aldrig! Yverfrikadeller og offentlige fruentimmere
    Hanne Fabricius, cand.phil. i arkæologi, forfatter og med i Historiequizzen på DR
    Mødested: Halmtorvet 6, 'den grønne plet på midten', 1700, København V
    Slutsted: Istedgade ved Gasværksvej
  • Tirsdag. 1/4/25 kl. 16.00 - 17.30
    Pest, papegøjer og lopper i Istedgade
    Hanne Fabricius, cand.phil. i arkæologi, forfatter og med i Historiequizzen på DR
    Mødested: Istedgade hjørnet af Skydebanegade, 1709, København V
    Slutsted: Istedgade/Valdemarsgade
  • Tirsdag. 8/4/25 kl. 16.00 - 17.30
    Værtshuse, flyvemaskine og kirker i Istedgade
    Hanne Fabricius, cand.phil. i arkæologi, forfatter og med i Historiequizzen på DR
    Mødested: Enghave plads foran Kristkirken, 1670, København V
    Slutsted: På hjørnet Saxogade/Istedgade
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information