Et forløb med praksis, indsigt og træning i formidling, som modtagerne kan høre og mærke

Mundtlig kommunikation er en central del af det moderne arbejdsliv. Vi taler på møder, præsenterer projekter og formidler faglig viden – ofte med ønsket om at skabe engagement og blive husket. Her spiller stemmen, talens udtryk og kroppens tilstand en afgørende rolle for, hvordan budskabet og du selv bliver modtaget.

På denne workshop arbejder vi med samspillet mellem stemme, krop og nærvær som nøglen til en tydelig og troværdig formidling. Gennem enkle øvelser og praksisnære træningsformer lærer du at skabe ro i kroppen, frigøre stemmen og formidle med større klarhed og autenticitet, så modtagerne får lyst til at lytte.

Når krop og stemme arbejder sammen, bliver kommunikationen mere levende, nærværende og troværdig. Du får indsigt i, hvordan kroppen og nervesystemet påvirker stemmen og udtrykket – og hvordan bevidst regulering kan dæmpe nervøsitet og styrke din tilstedeværelse, både i præsentationer og møder.

Forløbet giver dig teknikker til og træning i:

  •      at skabe ro og overblik gennem kropslig regulering.
  •      bruge stemmen bevidst til at understøtte dit budskab.
  •      stå med nærvær og autenticitet, så kontakten til publikum bliver tydelig
         og du inviterer til følgeskab.

Forløbet er for dig…

  •      der holder oplæg, underviser, tager ordet på møder og har brug for
         inspiration til at skabe større nærvær og autenticitet i din formidling.
  •      der er nysgerrige på og har lyst til at arbejde med din kropslige tilstand,
         og hvordan den kan understøtte nærvær og formidling med gennemslagskraft.
  •      der gerne vil blive klogere i praksis på, hvordan stemmen kan forme indholdet
         og forstærke udtrykket.
  •      Niveauet er tilpasset til dig, der har noget erfaring med formidling, men ikke   
         nødvendigvis er ekspert. Du behøver ingen erfaring med kropsarbejde,
         blot en åben nysgerrighed.

Arbejdsform
Vi veksler mellem korte oplæg, praktiske øvelser og samarbejde i mindre grupper.

I perioden mellem de to workshops eksperimenterer du med enkle greb og teknikker. To og to udveksler I erfaringsudveksling telefonisk 10 minutter en gang om ugen.
Til workshop 2 medbringes en lille forberedt tekst, som du kan arbejde med.

 

Program:

  • Tirsdag 10/11/26 kl. 17.30 - kl. 21.30
    Hanne Smith Pedersen, cand.mag. i retorik og musik samt ekstern lektor, Københavns Universitet og Petra-Sofie Kempf, cand.mag i psykologi og voksen pædagogik, RUC, sygeplejerske, coach, kropsterapeut, stifter og indehaver af Core Energy
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A403 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
  • Onsdag 2/12/26 kl. 17.30 - kl. 21.30
    Hanne Smith Pedersen, cand.mag. i retorik og musik samt ekstern lektor, Københavns Universitet og Petra-Sofie Kempf, cand.mag i psykologi og voksen pædagogik, RUC, sygeplejerske, coach, kropsterapeut, stifter og indehaver af Core Energy
    AU, Campus Emdrup, bygning A, lokale A403 (4. etage), Tuborgvej 164, 2400, København NV
Føj holdet til favoritter