Praktisk information om CBS Frederiksberg

 

Folkeuniversitetets undervisning på Frederiksberg foregår på Copenhagen Business Schools campus-område. 


Copenhagen Business School (CBS)
 
Solbjerg Plads 3 
2000 Frederiksberg 

Al undervisning foregår i hovedbygningen på Solbjerg Plads.  
Folkeuniversitetets lokaler på Campus Frederiksberg ligger i stueetagen i CBS’ hovedbygning på Solbjerg Plads. Vi afholder undervisning i auditorierne SPs08 Djøf og SPs16 Boston Consulting Group.

Hjælp på Campus Frederiksberg 
Vi har personale på undervisningsstedet, som er parate til at hjælpe dig med at finde dit lokale og svare på spørgsmål. De er på Campus Frederiksberg undervisningsaftener fra kl. 16.30. Hvis du har brug for at komme i kontakt med Folkeuniversitetet på andre tidspunkter, er du velkommen til at kontakte os på vores sekretariat i Aarhus: Kontakt Folkeuniversitetets sekretariat.

Forplejning 
Folkeuniversitetet byder på gratis kaffe og te til alle deltagere (så længe lager haves).
Den store kantine (Jesper Torvekøkken) har åbent til klokken 19.00. Her er det muligt at købe et udvalg af kage, sandwiches, salater, kolde og varme drikke og kioskvarer. Derudover holder studentercafeen Café Nexus åben til klokken 18.00. Her kan du få kaffe, vand, øl og snacks.
Ellers kan vi henvise til det tilstødende Frederiksberg Centret, hvor der er mange muligheder for at få tørsten slukket og sulten stillet.

Offentlig transport
Metrolinjerne M1 og M2 går til Frederiksberg Station lige ved Campus Frederiksberg (Solbjerg Plads) og til Fasanvej Station 500 meter væk. Både ved Frederiksberg Station og Fasanvej Station går diverse busruter forbi.

Parkering
Der er parkeringsmuligheder på Campus Frederiksberg ved Solbjerg Plads 3. Bruger man parkeringsappen skal man angive, at man parkerer i zonen Solbjerg Plads/Kilen: 3371
Det tilstødende Frederiksberg Centret har parkeringsmulighed på taget med indgang fra centrets nordlige indgang ved Nyelandsvej. Den første time er gratis. Har du Frederiksberg Centrets app er de første to timer dog gratis. Derefter er prisen 9 kroner pr. påbegyndt halve time.

Ingen teleslynge 
Der er desværre generelt ikke teleslynge i CBS’ lokaler på campus. 

Få overblik over Campus Frederiksberg her:
Klik på billederne for at åbne større udgaver.Folkeuniversitetet på CBS Frederiksberg Solbjerg Plads 3