Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Myten om den danske model
2421-272
Start:
Mandag 25/11/24, kl. 17.15, 1 gang
Sted:
AU, bygning 1530, lokale D113
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Holdet er aflyst
Helaftensforelæsning
Intet begreb er mere anvendt og mere omtvistet end begrebet om ’Den Danske Model’. Det bruges af alle, især når de varetager deres egne interesser i konflikt med andre. Det gælder regeringer og ikke mindst alle parter på det private og det offentlige arbejdsmarked.
I forelæsningen, som er baseret på den nye bog ’Myten om den danske model’ (Informations Forlag), beskriver Ove K. Pedersen modellens historie og baggrund, og viser, hvordan parternes selvstændighed i 125 år var været indlejret i det politiske system, men også i stigende grad er blevet en del af samme. Han beskriver, hvordan modellen indgår i den demokratiske orden, besluttet ved Grundloven 1849, men også sikrer selve demokratiets udvikling fra slutningen af 1800-tallet og til i dag.
I bogen viser han også, hvordan selve begrebet har ændret sig over tid, men opstod i en bestemt historisk kontekst, ligesom andre begreber om nationale modeller rundt omkring i den vestlige verden. På den baggrund dækker forelæsningen arbejdsmarkedernes historie fra reformationen til nu, men viser også, hvordan de nu indgår i en samfundsmodel, Ove K. Pedersen tidligere har skrevet om i bogen ’Konkurrencestaten’.
Program:
-
Mandag 25/11/24 kl. 17.15 - kl. 21.15 : AFLYST