EU udvider: Hvilke lande banker på?
2711-401
Start:
Mandag 5/4/27, kl. 17.15, 2 gange
Sted:
AU, bygning 1530, lokale G116
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Hvilke lande har udsigt EU-medlemskab?
Efter mange års stilstand er EU's udvidelse igen kommet højt på dagsordenen. Siden Ruslands invasion af Ukraine har det til tider virket som om, at det ikke kunne gå stærkt nok. Hele 4 nye lande har fået kandidatstatus, og flere eksisterende kandidatlande har i mellemtiden intensiveret deres reformarbejde. Derfor er det forventningen, at vi vil se nye EU-medlemslande inden 2030. Særligt Montenegro er favorit til at blive næste medlemsland, sandsynligvis allerede i EU i 2028. Montenegro er tæt forfulgt af Albanien, mens lande som Moldova og Ukraine også har gjort betydelige fremskridt. Samtidig befinder lande som Serbien og Georgien sig i en fastlåst politisk situation, og medlemskabet virker endnu længere væk end for blot få år siden.
Situationen er på tværs af medlemslandene med andre ord ganske kompleks og svær at gennemskue. Det sigter denne forelæsningsrække at råde bod på ved at sætte fokus på både EU-udvidelsens historie, processer og mekanismer samt de politiske, sociale og miljømæssige forhold i de enkelte lande. Derudover belyser vi de sikkerheds- og geopolitiske overvejelser, der i høj grad ligger til grund for EU's målsætning om en udvidelse af Unionen og giver et indblik i kandidatlandenes strategiske betydning for EU's fremtid.
Forelæsningsrækken består af to forelæsninger, hvor den ene fokuserer på Vestbalkan-landene og den anden på Ukraine, Moldova og Georgien.
Oplægsholderne har i en årrække skrevet og undervist om emnet, lavet debatarrangementer og podcasts, ligesom de også har bidraget til forskningen på området med et kapitel i bogen Enlargement and the Future of Europe.
Program:
-
Mandag 5/4/27 kl. 17.15 - kl. 19.00VestbalkanZlatko Jovanovic, ph.d. i historie og ekstern lektor i europæisk etnologi, Københavns UniversitetAU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
-
Mandag 12/4/27 kl. 17.15 - kl. 19.00Ukraine, Moldova og GeorgienMarcus Popov Damgaard, cand. mag. i idéhistorie og projektleder for Demokrati i Europa OplysningsforbundetAU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C