Tid og ånd frem for tidsånd – med Søren Kierkegaard og Hannah Arendt

Når man sædvanligvis taler om tidsånd, er det et forsøg på at komme på omgangshøjde med tiden, at være i pagt med tiden eller at være et balanceret udtryk for tiden.

Søren Kierkegaard og Hannah Arendt er begge klar over, at de lever i tiden, men de går ikke op i den som tidsånd. De interesserer sig langt mere for forholdet mellem tid og ånd, fordi der i dette kan finde en tænkning sted, der er båret af ånd, og som derfor rummer en vidde, der overskrider det snævert tidsbundne i sin forståelse af livets omfattende betydningsfuldhed.

Bliv klogere på, hvad det vil sige at tænke i tid og med ånd fremfor i overensstemmelse med tidsånden.