Dagshold

Filosofi er i høj grad kunsten at stille spørgsmål. Om den sag konstaterede en af alle tiders største filosoffer, Immanuel Kant, at der gives spørgsmål, hvis besvarelse overgår menneskets erkendeevner, men som ikke desto mindre er så uløseligt forbundet til menneskets natur, at det ville være umenneskeligt ikke at stille dem. Den filosofiske tænkning har således forsøgt at finde orientering i de spørgsmål, der overstiger vores viden.

Det gør vi også på kurset her. Vi stiller spørgsmålet ‘hvem er jeg?’ – og bliver ført ind i selvets gåde af Kierkegaard. Vi stiller spørgsmålet ‘hvad gør jeg, når jeg tænker? – og standser op i tænkningen med Sokrates. Vi stiller spørgsmålet ‘hvor kommer ondskaben fra?’ – og lader Shakespeare opføre den for os. Vi stiller spørgsmålet ‘Hvad siger min samvittighed til mig?’ – og hører samvittighedens kald med Heidegger. Vi stiller spørgsmålet ‘hvorfor har jeg de værdier jeg har? – og bliver ført ind i moralens oprindelse af Nietzsche. Og endelig stiller vi spørgsmålet ‘hvad kan jeg håbe på?’ – og vender tilbage til Kierkegaard for at se, om der er håb for det fortvivlede selv.

Kom med og tænk over nogle af de spørgsmål, som ethvert menneske finder stillet i grunden af dets tilværelse – og bliv måske endda lidt klogere på livet.

OBS: Rækken starter den 27/1 i auditoriet "A1" og fortsætter i William Scharff Auditoriet de resterende gange (se oversigt og adresser herunder)

I Universitetsparken kan det være vanskeligt at få en P-plads i dagtimerne. Vores bedste bud er at gå efter parkeringsmulighederne i ’randen’ af Universitetsparken – fx på hjørnet af Nordre Ringgade/Randersvej ved det gamle kommunehospital, ved kasernen på Langelandsgade eller i Ø-gaderne (vær opmærksom på de på stedet gældende P-regler). Der går diverse buslinjer og letbane til de større veje rundt om parken, fx Ringgaden, Randersvej og Langelandsgade, hvorfra der er adgang til parken.

Program:

  • Tirsdag 27/1/26 kl. 12.00 - kl. 13.45
    Hvem er jeg?
    Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus Universitet
    AU, bygning 1333, lokale 101 (Auditorium A1), Bartholins Allé 7, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag 3/2/26 kl. 12.00 - kl. 13.45
    Hvad gør jeg, når jeg tænker?
    Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus Universitet
    Aarhus Universitet, Søauditorierne, William Scharff Auditoriet – Auditorium 5 (bygning 1253, lok. 317), Bartholins Allé 3, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag 10/2/26 kl. 12.00 - kl. 13.45
    Hvor kommer ondskaben fra?
    Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus Universitet
    Aarhus Universitet, Søauditorierne, William Scharff Auditoriet – Auditorium 5 (bygning 1253, lok. 317), Bartholins Allé 3, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag 17/2/26 kl. 12.00 - kl. 13.45
    Hvad siger min samvittighed til mig?
    Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus Universitet
    Aarhus Universitet, Søauditorierne, William Scharff Auditoriet – Auditorium 5 (bygning 1253, lok. 317), Bartholins Allé 3, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag 24/2/26 kl. 12.00 - kl. 13.45
    Hvorfor har jeg de værdier, jeg har?
    Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus Universitet
    Aarhus Universitet, Søauditorierne, William Scharff Auditoriet – Auditorium 5 (bygning 1253, lok. 317), Bartholins Allé 3, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag 3/3/26 kl. 12.00 - kl. 13.45
    Hvad kan jeg håbe på?
    Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus Universitet
    Aarhus Universitet, Søauditorierne, William Scharff Auditoriet – Auditorium 5 (bygning 1253, lok. 317), Bartholins Allé 3, 8000, Aarhus C
Føj holdet til favoritter