Hvad kan Shakespeares tragedier lære os om menneskets lidenskaber?

Shakespeares tragedier viser os ikke blot et snævert udsnit af den menneskelige erfaringsverden, men åbner et univers, der rækker ud over ”den beroligende, trygge Midte, i hvilken de fleste Mennesker have deres Liv”, som Kierkegaard formulerede det. Tragedierne holder et spejl op for os, hvori vi kan genkende vores egne konflikter og erfaringer, men i en forstørret, intensiveret og mere dramatisk skikkelse.

I centrum for dette univers står lidenskaben i alle dens former: Den brusende og berusende forelskelse i ”Romeo og Julie”, det altfortærende magtbegær i ”Macbeth” og den ødelæggende jalousi i ”Othello”, hvor kærligheden gribes af skinsygens grønøjede monster og forvandles til had. Endelig møder vi den fastlåste lidenskab i "Hamlet", hvor den ikke kan omsættes til handling, men i stedet vendes indad i selvrefleksion.

Bliv klogere på Shakespeares store tragedier, og hvordan de gennem deres skildringer af menneskets lidenskaber giver os en dybere forståelse af os selv.

Program:

  • Fredag 9/4/27 kl. 11.15 - kl. 13.00
    MacBeth: Magtbegæret og vanskeligheden ved at gøre det onde
    Flemming Houe, magister i idéhistorie
    AU, lokale oplyses senere, Universitetsparken, 8000, Aarhus C
  • Fredag 16/4/27 kl. 11.15 - kl. 13.00
    Romeo og Julie: Forelskelsens ligefremme lidenskab
    Flemming Houe, magister i idéhistorie
    AU, lokale oplyses senere, Universitetsparken, 8000, Aarhus C
  • Fredag 23/4/27 kl. 11.15 - kl. 13.00
    Othello: Den ambivalente lidenskab – når kærlighed bliver til had
    Flemming Houe, magister i idéhistorie
    AU, lokale oplyses senere, Universitetsparken, 8000, Aarhus C
  • Fredag 30/4/27 kl. 11.15 - kl. 13.00
    Hamlet: Den låste lidenskab
    Flemming Houe, magister i idéhistorie
    AU, lokale oplyses senere, Universitetsparken, 8000, Aarhus C
Føj holdet til favoritter