Lær at læse filosofi – med Platon, Arendt og Kierkegaard
2711-040
Start
Tirsdag 13/4/27, kl. 17.15, 4 gange
Sted
AU, bygning 1530, lokale G214
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 650,00 kr.
- Studerende 325,00 kr.
Forelæsningsrække
At læse filosofi er en kunst, man kan opøve. I den filosofiske læsning drejer det sig om at etablere en dialog mellem tekst og læser. Målet for den filosofiske læsning er nemlig, at teksten ikke kun skal handle om, hvad nogen har ment, men den skal også igangsætte tænkningen hos læseren selv og dermed give anledning til at gøre sig erfaringer med det, Platon kaldte ’sjælens lydløse samtale med sig selv’.
Og netop Platons dialoger – der ikke bare er filosofiske, men også litterære mesterværker – er ideelle at øve sig med. Vi begynder derfor med den lidt mindre dialog Protagoras. Her møder Sokrates den retorisk kompetente sofist, der giver navn til dialogen, i en samtale om, hvad dyd er, og om den kan læres. Dernæst læser vi Hannah Arendts tekst ’Tænkning og moralske overvejelser’, der udvider vores kendskab til Sokrates. Endelig slutter vi af med at læse ’Lillien på Marken og Fuglen under Himlen’ af Søren Kierkegaard – en tekst der fik den udmærkelse at blive valgt som rejselekture, da Andreas Mogensen var på rumrejse til Den Internationale Rumstation. Teksten er i mellemtiden kommet tilbage, og vi læser den med fornyet interesse. –
Forløbet henvender sig til alle, der har lyst til at prøve kræfter med at læse filosofiske tekster. Teksterne af Hannah Arendt og Søren Kierkegaard sendes ud via mail før holdstart. Platons tekst bedes man selv anskaffe – den kan lånes på biblioteket eller købes her: Platon – Protagoras
Program:
-
Tirsdag 13/4/27 kl. 17.15 - kl. 19.00Introduktion til at læse filosofi og til Platons 'Protagoras'Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus UniversitetAU, bygning 1530, lokale G214, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
-
Tirsdag 20/4/27 kl. 17.15 - kl. 19.00Platon: 'Protagoras' (fortsat)Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus UniversitetAU, bygning 1530, lokale G214, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
-
Tirsdag 27/4/27 kl. 17.15 - kl. 19.00Hannah Arendt: ’Tænkning og moralske overvejelser’Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus UniversitetAU, bygning 1530, lokale G214, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
-
Tirsdag 4/5/27 kl. 17.15 - kl. 19.00Søren Kierkegaard: ’Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen’Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus UniversitetAU, bygning 1530, lokale G214, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C