Jødernes historie på Jesu tid – på Antikmuseet
2621-161
Tid
Torsdag 22/10/26, 14.00
Sted
Antikmuseet, Aarhus Universitet
Victor Albecks Vej 3, bygning 1414
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 195,00 kr.
- Studerende 95,00 kr.
Dagshold
Kom med på Antikmuseet på Aarhus Universitet, når professor i teologi, Kasper Bro Larsen, vil fortælle jødernes historie på Jesu tid.
Jødernes historie er en dramatisk fortælling fra makkabæeroprøret mod de græske konger over romernes erobring og Herodes den Store til Jerusalems ødelæggelse og jødernes kamp for et nyt tempel under messiaskandidaten Bar Kokhba. Det er denne verden, som den tidlige kristendom bliver til i. Historien illustreres med Antikmuseets lille, men fine samling af romerske og jødiske mønter – oldtidens propagandistiske massemedium.
Der er fri entré på Antikmuseet. Museet lukker kl. 16.00, så hvis du gerne vil besøge museet ifm. forelæsningen, skal det gøres inden kl. 14.00.
Program:
-
Torsdag. 22/10/26 kl. 14.00 - 16.00Kasper Bro Larsen, professor i teologi, Aarhus Universitet