Forelæsningsrække

Hvad forbinder en fundamentalontolog (Heidegger), en bioetiker (Jonas) og en politisk teoretiker (Arendt) i udgangspunktet? Det forbavsende svar er: Det gør alle tiders største kristne kirkefader, Aurelius Augustin.

I begyndelsen af 20’erne havde Heidegger holdt forelæsninger om Det religiøse livs fænomenologi (1921) og til den ende beskæftiget sig indgående med Paulus og Augustin. I slutningen af samme årti skrev to af hans mest opvakte elever deres første afhandlinger – Hans Jonas om Augustin og det paulinske frihedsproblem (1930) og Hannah Arendt om Kærlighedsbegrebet hos Augustin (1929). Hvad tiltrak mon disse tre tænkere hos Augustin? Hvad fandt de hos ham? Og kan man allerede her se de veje aftegnet, som skulle bestemme deres videre – og ganske forskellige – filosofiske færd?

Bliv klogere på Heidegger, Jonas og Arendt, når vi fokuserer på en tidlig, men meget formativ periode for de tre af det 20. århundredes toneangivende tænkere. 

Program:

  • Tirsdag. 24/11/26 kl. 19.45 - 21.30
    Martin Heidegger og det religiøse livs fænomenologi hos Paulus og Augustin
    Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus Universitet
    AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag. 1/12/26 kl. 19.45 - 21.30
    Hans Jonas og det paulinske frihedsproblem hos Augustin
    Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus Universitet
    AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag. 8/12/26 kl. 19.45 - 21.30
    Hannah Arendt og kærlighedsbegrebet hos Augustin
    Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus Universitet
    AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information