Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Frihedens filosofi: Indføring i den tyske idealisme

2511-033
Tid
Tirsdage 22/4, 29/4, 6/5, 13/5, 20/5
Varighed
Kl. 17.15-19.00
Sted
AU, bygning 1530, lokale D211
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 750,00 kr.
- Studerende 375,00 kr.
Forelæsningsrække
I slutningen af oplysningstiden foretog Kant en revolution af filosofien. Når man i tiden efter filosoferede både med og mod Kant, så gjorde man det i alle fald, fordi man var begejstret. Man forstod nemlig, at Kants revolution havde muliggjort en radikal forståelse af den menneskelige frihed. "Mit system er frihedens første system", skrev Fichte. Og hermed var den tyske idealisme begyndt.
For den tyske idealisme var frihedens filosofi – men samtidig en filosofi, der ville formulere sig i form af et system. Fundamentet for dette system fandt Fichte i selvbevidstheden. Men selvbevidstheden viste sig at være vanskeligere end forventet at gøre rede for. Hegel måtte derfor formulere en filosofi, hvor bevidstheden gennemgik en lang erfaringsrejse, inden den kunne komme til sig selv, herunder ikke mindst kampen om anerkendelse. Dog, ved enden af den rejse opdagede Schelling, at friheden nu stod ved en afgrund i form af det onde. Det bragte hele den tyske idealisme til sin afslutning.
Og således afløstes den periode, der var begyndt med tanken om den rene fornuft hos Kant, med mistanken mod fornuften: Kierkegaards eksistentialisme, Nietzsches perspektivisme og Freuds psykoanalyse.
OBS: Ved en fejl står forelæsningerne til at strække sig fra 17.15-19.30. Den rigtige tid er 17.15-19.00.
Program:
-
Tirsdag. 22/4/25 kl. 17.15 - 19.30Forspil: Den kritiske tanke – KantKasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus UniversitetAU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
-
Tirsdag. 29/4/25 kl. 17.15 - 19.30Fichte: Selvbestemmelse og selvbevidsthed (Videnskabslæren)Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus UniversitetAU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
-
Tirsdag. 6/5/25 kl. 17.15 - 19.30Hegel: Selvbevidsthed og frihed (Åndens fænomenologi)Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus UniversitetAU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
-
Tirsdag. 13/5/25 kl. 17.15 - 19.30Schelling: Frihed og ondskab (Den menneskelige friheds væsen)Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus UniversitetAU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
-
Tirsdag. 20/5/25 kl. 17.15 - 19.30Efterspil: Mistankens mestre – Kierkegaard, Nietzsche og FreudKasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus UniversitetAU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C