Filosofien mellem linjerne – om Thomas Manns ’Døden i Venedig’ og dekadence
2621-080
Tid
Søndag 29/11/26, 10.00
Sted
AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 350,00 kr.
- Studerende 175,00 kr.
Weekendforelæsning
Lad os sætte scenen for verdens måske mest dekadente roman: Koleraen lægger sin klamme hånd om Venedig, mens en berømt, træt forfatter døsigt jagter en forbudt skønhed gennem byens synkende gader, og 1. verdenskrig spøger i horisonten.
Lyder det vildt? Det er det ikke. I Thomas Manns mesterværk fra 1912 foregår alting i et adstadigt livstræt tempo, der passer perfekt til dekadencens tidsånd. Værket leverer civilisationskritik fra en liggestol på Lidoens mondæne promenade og undersøger selve træthedens anatomi: Hvad sker der, når civilisationen bliver træt af sig selv? Når det raffinerede vender sig mod livet og vælger døden?
På dette forløb dykker vi ned i dekadencens filosofi – den smukke undergang, der prægede Europas åndsliv før 1. verdenskrigs katastrofe. Gennem 'Døden i Venedig' udforsker vi de store spørgsmål, der gemmer sig mellem linjerne: Hvad er kunstnerens pris? Kan skønheden retfærdiggøre alt? Og hvordan lever man, når selve livslysten er blevet træt? Vi følger sporene frem til vores egen tids undergangsstemning, som for Thomas Mann ville have været overraskende velkendt.
'Filosofien mellem linjerne' og 'Teologien mellem linjerne' er nye forelæsningskoncepter, hvor vi dykker ned i skønlitterære værker og forfatterskaber for at opspore den filosofi og teologi, der gemmer sig under overfladen. Målet er at følge de åndelige og eksistentielle spor – for derigennem at opnå en dybere forståelse af både værket og forfatterskabet.
Se flere forelæsninger inden for 'Filosofien mellem linjerne' eller 'Teologien mellem linjerne' her.
Program:
-
Søndag. 29/11/26 kl. 10.00 - 14.00Jakob Holgersen Lovas, cand.mag. i filosofi, højskolelærer og selvstændig foredragsholder