Hvilke filosofiske idéer har formet vores forståelse af politik?

Om Sokrates skrev Cicero, at han havde trukket filosofien ned fra himlen og placeret den i byerne, hvor den nu skulle beskæftige sig med de menneskelige anliggender i stedet for de guddommelige.

Siden da har filosofien undersøgt det politiske livs grundbegreber og stillet de vanskelige spørgsmål, der ikke er mindre aktuelle i dag, hvor politikkens tektoniske plader atter er i bevægelse, fx er mennesket overhovedet ’et politisk dyr’ (zoon politikon)? Det mente Aristoteles og beskrev en ’venskabets politik’, hvor mennesker af natur slutter sig sammen i et øvelses- og dialogfællesskab til virkeliggørelse af ’det gode liv’. Eller er mennesket snarere ’ulve for hinanden’ (homo homini lupus)? Det mente Hobbes og beskrev en ’fjendskabets politik’, hvor mennesker måtte skabe en kunstig samfundskontrakt til afværgelse af ’alles krig imod alle’?

Vær med, når vi foretager fire nedslag i den politiske tænkning og ser på, hvilke centrale forestillinger der den dag i dag former vores begreb om 'det politiske'. 

Program:

  • Tirsdag 13/4/27 kl. 12.00 - kl. 13.45
    Aristoteles om politik og venskab
    Kasper Lysemose, ph.d. i filosofi
    Dokk1, Lille Sal, Hack Kampmanns Plads 2, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag 20/4/27 kl. 12.00 - kl. 13.45
    Spinoza om politik og teologi
    Kasper Lysemose, ph.d. i filosofi
    Dokk1, Lille Sal, Hack Kampmanns Plads 2, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag 27/4/27 kl. 12.00 - kl. 13.45
    Hobbes om politik og fjendskab
    Kasper Lysemose, ph.d. i filosofi
    Dokk1, Lille Sal, Hack Kampmanns Plads 2, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag 4/5/27 kl. 12.00 - kl. 13.45
    Arendt om politik og handling
    Kasper Lysemose, ph.d. i filosofi
    Dokk1, Lille Sal, Hack Kampmanns Plads 2, 8000, Aarhus C
Føj holdet til favoritter