Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Forelæsningsrække

Buddhisme i hverdagen giver både konkrete redskaber til personlig fordybelse og nye perspektiver på tilværelsen. Vi vil starte med at se på de store spørgsmål om identitet og bevidsthed: Hvad vil det sige at være menneske, og hvordan forstår vi virkeligheden? Dernæst tager vi fat på mindfulness og stresshåndtering, hvor enkle, men effektive teknikker fra den buddhistiske tradition kan skabe ro, fokus og trivsel i en travl hverdag.

Vi kommer også ind på livets naturlige cyklusser, herunder hvordan buddhismen forholder sig til død og genfødsel, og hvordan disse perspektiver kan anvendes til at håndtere tab og usikkerhed. Afslutningsvis ser vi på medfølelse og empati som nøglen til stærke relationer og et meningsfuldt fællesskab. Hvordan kan buddhistiske principper om kærlighed og medfølelse gøre vores relationer dybere og mere bæredygtige – både personligt og professionelt?

Forløbet er for alle interesserede – helt fra nybegyndere til erfarne. Der vil være plads til spørgsmål og dialog undervejs, og hver gang vil vi arbejde med enkle øvelser, som man kan tage med sig hjem og afprøve i sin egen hverdag. Alle øvelser, der indgår i undervisningsforløbet, vil blive udført på en almindelig stol.

Program:

  • Mandag 19/10/26 kl. 17.15 - kl. 19.00 : AFLYST
    Hvad er virkeligheden? Buddhistiske perspektiver på identitet og bevidsthed.
    AU, bygning 1530, lokale D215, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
    Grundlæggende buddhistiske begreber om selvet og bevidstheden, kombineret med enkle meditationsøvelser.
  • Mandag 26/10/26 kl. 17.15 - kl. 19.00 : AFLYST
    Mindfulness og stresshåndtering.
    AU, bygning 1530, lokale D215, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
    Praktiske teknikker fra den buddhistiske tradition til at skabe ro, fokus og trivsel – relevante for arbejdsliv, familieliv og personlig udvikling.
  • Mandag 2/11/26 kl. 17.15 - kl. 19.00 : AFLYST
    Buddhistiske redskaber til livets udfordringer.
    AU, bygning 1530, lokale D215, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
    Hvordan buddhismen forholder sig til død, forandring og genfødsel, og hvordan disse perspektiver anvendes til at navigere livets naturlige cyklusser.
  • Mandag 9/11/26 kl. 17.15 - kl. 19.00 : AFLYST
    Medfølelse og empati: Stærke relationer gennem et kærligt fundament.
    AU, bygning 1530, lokale D215, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
    Buddhistiske principper om kærlighed og medfølelse og hvordan de kan opbygge sunde relationer til andre.
Føj holdet til favoritter