Forelæsningsrække

Drømmen om at leve længere og samtidig bevare energi, mental skarphed og livsglæde har fået et navn: longevity. Jagten på det lange og gode liv er for alvor sat ind – også i forskningens verden. For er det muligt at bremse aldringsprocessen? Og hvad kan man selv gøre for at give kroppen og sindet de bedste betingelser, når aldring er en uundgåelig del af livet?

Forskningen i sund aldring viser, at aldring ikke kun handler om tilbagegang. Tværtimod kan vi i høj grad påvirke, hvordan vi ældes. Gennem sunde vaner, fysisk træning og mental nysgerrighed kan vi lægge flere år til livet og bevare styrke, livskvalitet og handlekraft langt op i årene. Få viden og inspiration – hvad enten du er 30, 50 eller 70 år.

Program:

  • Tirsdag 19/1/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Hvorfor bliver nogle mennesker meget gamle?
    Mette Sørensen, lektor i epidemiologi, biostatistik og biodemografi, Syddansk Universitet
    AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag 26/1/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Biologisk alder – hvordan kan den påvirkes? (på letforståeligt engelsk)
    Suresh Rattan, professor emeritus i biogerontologi, Aarhus Universitet
    AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag 2/2/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Søvn og aldring
    Ali Amidi, lektor i neurovidenskabelig psykologi, Aarhus Universitet
    AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag 9/2/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Træning, muskelstyrke og et langt aktivt liv
    Paolo Caserotti, lektor i muskelfysiologi og biomekanik, Syddansk Universitet
    AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
Føj holdet til favoritter