Forelæsningsrække

Hverdagen stiller krav til os – både når tingene går, som de skal, og når vi møder modgang, bekymringer eller mister overblikket. Netop derfor kan det være værdifuldt at arbejde bevidst med det, der styrker vores trivsel, giver energi og skaber mening. Positiv psykologi handler ikke om at ignorere det svære, men om at udvikle ressourcer og vaner, der hjælper os med at stå stærkere i hverdagen.

Positiv psykologi er en nyere gren af psykologien, der undersøger, hvad der får mennesker til at trives og fungere godt – både på arbejdet, i fritiden og i relationer til andre. Hvor psykologien traditionelt har haft stort fokus på behandling af mistrivsel og psykisk sygdom, retter positiv psykologi blikket mod forebyggelse, ressourcer og de faktorer, der kan styrke livskvalitet og handlekraft.

Hør om centrale teorier og metoder inden for positiv psykologi, og få indblik i, hvordan de kan omsættes til konkrete greb i hverdagen. 

Program:

  • Mandag 13/9/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Introduktion til den positive psykologi
    Hans Henrik Knoop, lektor i psykologi, Aarhus Universitet, samt ekstraordinær professor, North-West University, SA
    AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Mandag 20/9/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Flow i hverdagen
    Jørgen Lyhne, neuropsykolog, konsulent og forfatter
    AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Mandag 27/9/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Mental robusthed i hverdagen
    Ida Rahbek-Hertz, cand.mag. i psykologi og kommunikation, director v. Center for Mental Robusthed
    AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Mandag 4/10/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Glæde og lykke i hverdagen
    Louise Tidmand, ph.d., adjunkt, Københavns Professionshøjskole og uddannelseschef i Styrkeakademiet
    AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Mandag 11/10/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Håb og handling i hverdagen
    Mads Bab, tidligere ekstern lektor i positiv psykologi, bestyrelsesmedlem i Det Nationale Videnscenter for Positiv Psykologi, forfatter, indehaver af Gnist
    AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
Føj holdet til favoritter