Inspiration til træning i en travl hverdag

Træning kan forebygge og lindre stress, fysiske gener og symptomer  –  fx i overgangsalderen – og samtidig give mere energi og overskud i hverdagen. Heldigvis er budskabet i dag, at lidt bevægelse er langt bedre end ingenting. Men hvor lidt skal der egentlig til for at gøre en forskel – og med hvilket formål?

Foredraget gør dig klogere på mikrotræning: korte doser bevægelse og træning på 1–15 minutter, og opklarer misforståelser som ’3 minutter om ugen’. Undervejs får du også styr på begreber som hverdagsbevægelse, NEPA, non-exercise physical activity, VILPA (vigorous intermittent lifestyle physical activity), træningssnacks og mikroworkouts – og hvad der faktisk virker og hvordan.

Med afsæt i den seneste forskning indenfor fysisk aktivitet samt træningslære og motivationsteori får du konkrete eksempler og ideer til sundheds- og trivselsfremmende hverdagsaktivitet og øvelser, som kan passe ind i en travl hverdag.

Program:

  • Tirsdag 18/5/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Marina Aagaard, træningsekspert, master i fitness og træning og ekstern underviser, Syddansk Universitet
Føj holdet til favoritter