Forelæsning

Hvordan skaber man en meningsfuld og værdig tilværelse som senior? Og hvordan taler vi med vores nærmeste om livets sidste kapitler – før det er for sent? Den gennemsnitlige levealder i Danmark har gennem mange år været støt stigende, og vi lever nu i mange år efter pensionen.

I denne forelæsning tager psykolog Anne Knudsen fat på de store spørgsmål, der følger med alderen. Undervisningen bryder tabuet om den tredje og fjerde alders udfordringer og inspirere til et godt, berigende og langt seniorliv. Med afsæt i forskningsbaseret viden og professionelle erfaringer udforskes seniorlivet fra forskellige perspektiver. Få inspiration til meningsfulde samtaler mellem seniorer, deres familier og venner samt i sociale fællesskaber.

Undervisningen henvender sig både til seniorer og i lige så høj grad til deres voksne børn, som gennem forelæsningen kan få en bedre forståelse for seniorlivet og få åbnet for vigtige samtaler.

Forelæsningen bygger på bogen 'Livet det er livet værd' (Kristeligt Dagblads Forlag, 2025), som Anne Knudsen har skrevet sammen med sin søn, læge, sociolog og ph.d. Søren Valgreen Knudsen.

Anne Knudsen er psykolog og forfatter. Hun har skrevet flere psykologiske og pædagogiske fagbøger og er kendt for sit omfattende arbejde med eksistentielle emner og seniorlivets psykologi.

Program:

  • Onsdag 12/5/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Anne Knudsen, autoriseret psykolog
Føj holdet til favoritter