Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Jungs psykologi og filosofi: Menneske og natur

2511-206
Tid
Søndag. 26/1/25, 10.00
Sted
AU, bygning 1530, lokale D219
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 500,00 kr.
- Studerende 250,00 kr.
Weekendforelæsning
Psykoanalysens historie er ikke, hvad vi troede for bare 10-15 år siden. Det gælder også den schweiziske psykiater C.G. Jung (1875-1961), der oplever en fornyet interesse i disse år. I dag fremstår Jung som en af det 20. århundredes store fremadskuende tænkere. I centrum står Jungs bidrag til modernismen, det imaginære og det moderne menneskes forhold til naturen.
En række skrifter, vi tidligere kun har kendt af navn, præsenteres. Det gælder 'Liber Novus' eller 'Den røde Bog', der blev udgivet i 2009 og ’Black Books’, der blev udgivet i 2020. Hertil kommer Jungs mange forelæsninger, der er under udgivelse i øjeblikket. Disse værker viser Jung som engageret og bramfri underviser, fokuseret på nutid og fremtid. Også Jungs genopdagelse af filosofiske traditioner med analyse af menneskets forhold til naturen vil rundes i forbindelse med Jungs historiske værker som 'Psykologi og Religion' (1938) og 'Psykologi og Alkymi' (1952) og opdagelse af den undertrykte Aurora consurgens-tekst.
Få en indføring i moderne Jung-forskning. Undervisningen tager afsæt i bogen 'Jung – en stemme fra dybet' (Akademisk Forlag).
Program:
10.00-11.45: Jungs baggrund i filosofi- og videnskabshistorie i det 19. århundrede. Opdagelse af det underbevidste
11.45-12.30: Frokostpause
12.30-14.15: Det moderne menneskes indre landskab; nogle grundtræk i Jungs psykologi
14.15-16.00: Den glemte forbindelse til naturen og historien. Jung som underviser og forsker
Program:
-
Søndag. 26/1/25 kl. 10.00 - 16.00Jungs psykologi og filosofi: Menneske og naturAksel Haaning, lektor emeritus, Roskilde Universitet