Helaftensforelæsning

Ved kroniske gigtsygdomme kan træthed, smerter og manglende overskud fylde hverdagen. Inflammation i kroppen, som skyldes gigtsygdomme, kan betegnes som en slags 'infektion' i kroppen og give nedsat livskvalitet og smerter. Til gengæld kan god ernæring og fysisk aktivitet give energi samt styrke kroppen til at opnå en forbedret livskvalitet.

Men hvordan påvirker kosten og den fysiske aktivitet rent faktisk vores krop – både forebyggende og når sygdomme giver gener i hverdagen? Er der nogle bestemte fødevarer eller kostformer, der egner sig godt til at give mere energi og øget velvære ved gigtsygdomme? 

Middelhavskosten er kendt og veldokumenteret for sin effekt på forebyggelse og behandling af inflammatoriske sygdomme. Hør bl.a. om de virksomme ingredienser i Middelhavskosten. Du bliver også klogere på tarmens mikrobiom – de billioner af bakterier i tyktarmen, som påvirker immunforsvaret og kan spille en vigtig rolle for inflammation i kroppen. Foredraget dykker ned i, hvordan kost, bevægelse og tarmens mikrobiom hænger sammen med gigtsygdomme – og hvad du selv kan gøre for at understøtte kroppen i hverdagen.

Program:

  • Mandag 15/3/27 kl. 17.15 - kl. 21.15
    Mette Borre, klinisk diætist, Aarhus Universitetshospital
Føj holdet til favoritter