EKSTRA-FORELÆSNING: Vagusnerven i teori og praksis – kroppens vej til ro og regulering
2621-664
Start:
Mandag 7/12, kl. 17.30, 1 gang
Sted:
Bygning 1791, Byauditoriet
Universitetsbyen 43A
8000 Aarhus C
Venteliste
Forelæsning
PGA. DEN STORE INTERESSE HAR VI OPRETTET EN EKSTRA-FORELÆSNING DEN 14/12. LÆS MERE OG TILMELD DIG HER
Vagusnerven er den længste af kroppens kranienerver og er en slags kommunikationsmotorvej mellem hjernen og mange af vores indre organer. Den er blevet et nøglebegreb i moderne forståelser af stress, trivsel og følelsesmæssig regulering.
Få et nuanceret billede af, hvorfor netop vagusnerven i de senere år er blevet så omdiskuteret, så misforstået og så fascinerende. Den såkaldte polyvagale teori har spillet en central rolle i denne udvikling: den har givet os et tilgængeligt sprog for relationel tryghed, kropslige tilstande og forbindelsen mellem nervesystem, følelser og social adfærd. Samtidig er flere af teoriens påstande kontroversielle og ikke i overensstemmelse med den neurofysiologiske og evolutionære forskning. Denne temaaften udfolder begge perspektiver: vi ser på, hvad polyvagal teori har bidraget med, hvad der er omdiskuteret, og hvad moderne neurovidenskab faktisk viser om vagusnerven og det autonome nervesystem.
Få indblik i vagusnerven i teori og praksis, og prøv en række polyvagal-inspirerede og neuroregulatoriske øvelser, der styrker ro, interoception, kropsbevidsthed og emotionel regulering – uanset teoretisk ståsted.
Program:
-
Mandag 7/12/26 kl. 17.30 - kl. 21.30Karen Johanne Pallesen, ekstern lektor, Aarhus Universitet, Selvstændig stresscoach og kropsterapeut