Bliv klog på høj begavelse
2621-114
Tid
Søndag 29/11/26, 11.00
Sted
AU, bygning 1530, lokale D119
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 350,00 kr.
- Studerende 175,00 kr.
Weekendforelæsning
Brug din søndag på at forstå høj begavelse hos børn, unge og voksne i selskab med psykolog Dea Franck, som er ekspert på området. Du får indsigt i, hvad høj begavelse er, hvad det indebærer at være højtbegavet, hvordan man kan forstå og misforstå den høje begavelse, og hvordan den kan testes. Du får viden om, hvordan høj begavelse adskiller sig fra diagnoser som autisme og ADHD, og du vil få indblik i de særlige udfordringer og potentialer, som højtbegavede børn, unge og voksne står over for. Forelæsningen omfatter alle aldre, og derfor er der også fokus på høj begavelse hos voksne og førskolebørnene.
Dagen henvender sig til alle, der fagligt og privat er tæt på børn, unge og voksne, som er eller kan tænkes at være højtbegavet, og alle andre med interesse for emnet.
Undervisningen tager afsæt i bøgerne 'Kort & godt om høj begavelse' og 'Højtbegavet – en guide til store børn og unge' og 'Højt bagavet - En guide til voksne' (Dansk Psykologisk Forslag) samt 'Hjernekufferten - Aktiviteter for højtbegavede børn i dagtilbud' og 'Liva er højtbegavet' (Akademisk Forlag).
Det er muligt at købe bøger med rabat via forlagets hjemmesider. Bemærk, at der tillægges fragt.
Dansk Psykologisk Forlag giver 20 % rabat. (Gælder til og med 1/1 2027)
- Kort & godt om høj begavelse. Ved køb brug rabatkoden: KGFOLKE
- Højtbegavet – En guide til store børn og unge. Ved køb brug rabatkoden: EMFOLKE
- Højtbegavet – En guide til voksne. Ved køb brug rabatkoden: EMFOLKE
Bogsalg foregår via forlaget, og er Folkeuniversitetet nødsaget til at aflyse forelæsningen (fx pga. sygdom eller lignende), er det desværre ikke muligt at returnere bøgerne.
Dea Franck er autoriseret psykolog med ekspertise i høj begavelse. Hun er del af ekspertgruppen i Børne- og Undervisningsministeriet, som arbejder med at udvikle tjeklister til brug for den kommende screening for høj begavelse i indskolingen. Hun har mange års erfaring med psykologiske undersøgelser af børn, unge og voksne, og arbejder desuden med terapi, supervision, undervisning og som forfatter. Og så er hun selv højtbegavet og medlem af Mensa.
Program:
-
Søndag. 29/11/26 kl. 11.00 - 15.00Dea Franck, autoriseret psykolog med ekspertise i høj begavelse