At leve med ADHD/ADD som kvinde
2621-302
Start
Onsdag 9/12, kl. 17.30, 1 gang
Sted
AU, bygning 1530, auditorium F
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 195,00 kr.
- Studerende 95,00 kr.
Forelæsning
ADHD og ADD er opmærksomhedsforstyrrelser, der påvirker adskillige aspekter af livet, og som kan vise sig på forskellig vis med en myriade af symptomer.
AD(H)D overses hyppigt hos piger og kvinder. De diagnosticeres både sjældnere og senere end drenge – bl.a. fordi symptomerne er mindre “klassiske” og derfor lettere overses.
Denne aften får du indblik i symptomer, udredning og behandling, hvordan forstyrrelsen adskiller sig fra andre psykiatriske lidelser samt hvilke andre lidelser – både psykiatriske og fysiske – der ofte forekommer sammen med AD(H)D. Hør også, hvordan symptomerne på AD(H)D ændrer sig i takt med kroppens hormonelle svingninger, fx i puberteten, igennem menstruationscyklus, ved graviditet og i overgangsalderen.
Vi dykker ned i livet med AD(H)D som kvinde og kommer omkring udfordringer og glæder i en hverdag med uddannelse, arbejdsliv, parforhold og familieliv samt kampen for at nå frem til den rigtige diagnose. Undervisningen tager afsæt i bogen ’At leve med AD(H)D som kvinde’ (Gads Forlag).
Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af bogen på aftenen (begrænset antal).
Program:
-
Onsdag 9/12/26 kl. 17.30 - kl. 19.15Charlotte Jokumsen, speciallæge i psykiatri og ekspert i kvinder og ADHD