Forelæsning

Svampe er suveræne på mange helt utrolige måder. Meget mere brug af svampe kan rumme svar på nogle af de største udfordringer i vores nuværende samfund. Hvis vi bruger deres egenskaber, kan svampene og deres enzymer bidrage til et bedre klima, ved at producere biologiske alternativer, der hvor vi nu bruger fossiler. Give mere plads til biodiversitet, da man kan spare areal til foderproduktion, ved at producere næringsrigt foder fra alt det, vi nu smider væk. Forbedre folkesundhed ved at producere tarmsund mad ved hjælp af svampenes enzymer, produceret på sidestrømme fra fødevareproduktionen.

Men svampene rummer endnu mere! Svampe kan bruges til beskyttelse mod livstruende sygdomme, øget psykisk trivsel og udvikling af nye former for antibiotika. Samtidig vil mange flere vælge klimavenlig mad, hvis plantebaseret mad smagte af umami-deliciousness. På mange måder kan de suveræne svampe gøre os både sundere og gladere i en mere bæredygtig verden. Få et indblik i svampenes fascinerende verden, når ekspert, virksomhedsejer og professor Lene Lange deler ud af sin enorme viden om disse super organismer; og herved giver svar på, hvordan svampe kan (bidrage til) at redde verden.

Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Suveræne svampe’ (Politikens Forlag, 2024) af Lene Lange.

Program:

  • Tirsdag. 18/11/25 kl. 19.30 - 21.15
    Lene Lange, ph.d. og dr.scient., direktør, LL-BioEconomy
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information