Forelæsningsrække

Hvad betyder din have for dig? Er det dit grønne fristed? Eller kilde til dårlig samvittighed over manglende ture med plæneklipperen? Sådan behøver det ikke at være. For i haven har vi en unik mulighed for at give den vilde natur mere plads – uden at du skal arbejde hårdt for det.

Uanset om du har et lille grønt frimærke, en baggård eller en stor parkplæne, så kan du lukke naturen indenfor. Du kan vælge at slippe tøjlerne helt og give naturen frit spil, eller du kan lege med og dyrke de mange muligheder for at skabe mere liv i haven.

Selv om du måske ikke har grønne fingre eller jord på knæene, får du i denne foredragsrække gode tips og tricks til, hvordan du kommer i gang. Hvad skal man gøre, eller bestemt ikke gøre, i sin have for at gøre den vild med vilje? Hvilke fantastiske arter kan vi møde i en vildere have? Og hvordan skaber vi gode levesteder for alt fra pindsvin til pimpinellekøllesværmer og prikbladet perikon?

Kom med, og se din have med helt nye øjne!

Program:

  • Mandag 5/4/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Den uendelige have
    Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet, Aarhus Universitet
    AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Mandag 12/4/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Smådyrenes ubegribelige liv
    Hans Joachim Offenberg, seniorforsker i plante- og insektøkologi, Aarhus Universitet
    AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Mandag 19/4/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Pindsvin – en sjælden, snøftende gæst
    Sophie Lund Rasmussen, adjunkt i zoologi, Statens Naturhistoriske Museum og Oxford Universitet
    AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Mandag 26/4/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Fuglene i haven – hvad citizen science kan lære os om træk- og ynglefugle
    Anders Peter Tøttrup, professor i citizen science og vicemuseumschef, Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum
    AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
Føj holdet til favoritter