Forelæsninger og ekskursion

Hvem har ikke samlet et forstenet søpindsvin op på stranden og undret sig over, hvor det er kommet fra, og hvordan det er blevet til? Undergrunden under Danmark er fuld af spor efter et urhav, som eksisterede for millioner af år siden, og sporene kan man finde overalt ved kysterne, i grusgrave og i kalkbrud.

Hør om sporene efter urhavets eksotiske dyreliv – fra trilobitter, hajtænder og krabbeboller til de mange forskellige søpindsvin. Hvordan de er blevet til fossiler, og hvordan du selv kan aflæse deres historie. Har du egne spændende fund derhjemme, er du velkommen til at tage dem med til fremvisning og evt. få dem bestemt.

Fjerde undervisningsgang tager vi i egne biler til Sangstrup Klint på Djursland. Her prøver vi selv at finde fossiler. Der er tips til, hvad man især skal kigge efter, og hvor de gode lokaliteter i øvrigt er rundt omkring i Danmark. Medbring tøj efter vejret, mad og drikke efter behov og evt. en hammer og mejsel.

Maks. 40 deltagere

Program:

  • Mandag. 13/4/26 kl. 17.30 - 19.15
    Forelæsning
    Line Henriette Broen, geolog, Aarhus Kommune
    AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Mandag. 20/4/26 kl. 17.30 - 19.15
    Forelæsning
    Line Henriette Broen, geolog, Aarhus Kommune
    AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Mandag. 27/4/26 kl. 17.30 - 19.15
    Forelæsning
    Line Henriette Broen, geolog, Aarhus Kommune
    AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Søndag. 3/5/26 kl. 10.00 - 14.00
    Ekskursion til Sangstrup Klint
    Line Henriette Broen, geolog, Aarhus Kommune
    Mødested: Aftales på holdet
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information