Antarktis – verdens koldeste kontinent
2621-280
Tid
Tirsdag 17/11, kl. 17.15
Varighed
Kl. 17.15-21.15
Sted
AU, bygning 1530, lokale G122
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 350,00 kr.
- Studerende 175,00 kr.
Helaftensforelæsning
Pingvinernes hjemmebane. Den største samlede mængde is på Jorden. Verdens koldeste sted. Selvom vi ofte kigger mod nord, når vi taler om kolde egne og klimaforandringer, så er Antarktis på ingen måde uvæsentlig, når vi har forskningsbrillerne på.
Hvor Arktis er et ishav omgivet af land, er Antarktis et fast kontinent omgivet af hav. Her finder vi ca. 90 % af Jordens is. Iskapperne på Antarktis har i en lang årrække set stabile ud, med naturlige fluktuationer mellem sommer og vinter. Nu lader det dog til, at klimaforandringerne for alvor er ved at få indflydelse på isen mod syd. Hvis først hele den antarktiske indlandsis smelter, vil havvandsstigningerne nå ufattelige højder.
Denne aften skal vi se nærmere på noget af den forskning, der foregår i Antarktis. Hvordan reagerer iskapperne på klimaforandringerne på kort og lang sigt? Og hvorfor kan en forskningsstation på Antarktis være en god simulering af, hvordan det vil være at bo på Mars?
Program:
- 17.15-19.00: De antarktiske iskappers fremtid. Jane Lund Andersen, ph.d. i geologi, adjunkt ved VIA University College
- 19.00-19.30: Længere pause til fx aftensmad i Matematisk Kantine
- 19.30-21.15: Et år isoleret i Antarktis. Nadja Albertsen, læge og adjunkt i urinvejskirurgi, Aarhus Universitet