Kampen om vægten – Livestream med Christoffer Clemmensen
2611-493
Tid
Onsdag den 15/4, kl. 17.00-18.00
Varighed
Kl. 17.00-18.00
Sted
Streames live på Teams. Du modtager et link til streamingen på mail ved tilmelding.
Pris
- Gratis. Men tilmelding påkrævet.
Livestream med lektor og fedmeforsker ved Københavns Universitet Christoffer Clemmensen
Hvorfor er det så svært at tabe sig – og endnu sværere at holde vægten nede bagefter?
Menneskekroppen har gennem evolutionen udviklet et stærkt ”forsvar” af sin vægt og fedtmasse. Og særligt i en tid, hvor vi tyer til flere slankekure og mere medicin, går vores biologi til modangreb. Når vi forsøger at ændre kroppen, reagerer den prompte: stofskiftet sænkes, appetitten stiger, og hormoner påvirker hjernen til at søge energi.
Til denne livestream giver Christoffer Clemmensen, lektor og fedmeforsker ved Københavns Universitet, et indblik i den nyeste forskning i hjernens og kroppens vægtregulering, hvordan moderne livsstil påvirker vægten og hvad fremtidens behandling af overvægt kan betyde for både sundhed, samfund og selvbillede.
Livestreamingen er en del Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds om hjernen, der foregår på Dokk1 i Aarhus den 25.-27. september 2026.
SÅDAN GØR DU
- Tilmeld dig på denne side. Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. Linket til streamingen er i kvitteringsmailen, du modtager for din tilmelding. Linket er titlen på livestreamingen, der er markeret blå, og du finder det nederst i mailen.
Vi anbefaler:
- at man som udgangspunkt ser vores livestreams på en computer med browserne Google Chrome, Microsoft Edge eller Mozilla Firefox, hvor du kan deltage i forelæsningen direkte i browseren og ikke behøver at installere noget (se vores guides til, hvordan du tilkobler dig vores livestreams her på siden til højre)
- at du ser livestreamingen direkte. Hvis der er mulighed for at se en optagelse efterfølgende, vil de tilmeldte få en mail herom efter livestreamingen. Vi ved desværre ikke på forhånd, om man kan se det forskudt.
- at du tilmelder dig i god tid, da mailen kan tage et par minutter om at nå frem (husk at tjekke dit spamfilter!) og teknikken kan drille
- at du tilgår livestreamingen 10-20 minutter før, så du sikrer dig at få begyndelsen med. Står der som det første 'Begivenheden er ikke live lige nu', kan du regne med, at det virker.
- at du logger ud og ind igen, hvis du oplever problemer med billede eller lyd, og at du ikke har livestreamingen åben i både browser og app.
- at du har iOS 17 eller en nyere version installeret på din enhed, hvis du skal se livestreamingen på iPad/iPhone. Bruger du en telefon eller tablet med Android, så skal du minimum have Android 13 eller en nyere version installeret.
Donation. Det er gratis at deltage. Der er dog mulighed for frivilligt at donere 50, 100 eller 200 kr. til Folkeuniversitetet, når du tilmelder dig. Donationerne bruges til at fortsætte den digitale formidling.
Praktisk Information
- Vejledning: Deltag i livestreaming via Microsoft Teams-appen fra en Windows- eller Mac-computer
- Vejledning: Deltag i livestreaming via browser fra en Windows- eller Mac-computer
- Vejledning: Deltag i livestreaming via Microsoft Teams-appen på iPhone og eller iPad
- Vejledning: Deltag i livestreaming via Microsoft Teams-appen på telefon eller tablet med Android