Livestream med psykolog Joachim Meier

Unges mistrivsel er allevegne. Men forstår vi den måske helt forkert?

På baggrund af sin forskning viser Joachim Meier, ph.d., autoriseret psykolog og ekstern lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og konsulent ved Clavis Erhvervspsykologi, at vi i dag risikerer at sygeliggøre erfaringer og tilstande i unges liv, der ofte er helt normale livsproblemer, som de fleste unge oplever og gennemgår.

Med udgangspunkt i en række interviews med danske gymnasielever, sociologiske samtidsdiagnoser samt eksistentiel filosofi leverer han et modspil til sygeliggørelsen af unges liv.

Hør om 10 pejlemærker, der er relevante at orientere sig efter, uanset om du selv er ung eller fx er lærer, der er i daglig kontakt med de unge.

Foredraget tager afsæt i bogen 'En ny forståelse af unges mistrivsel' (Akademisk Forlag, 2025).

Livestreamingen er en del Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds om hjernen, der foregår på Dokk1 i Aarhus den 19.-21. september 2025. Du modtager forud for livestreamingen en mail med info om, hvordan du kan se med. Livestreamingen foregår via Youtube. Arrangementet er en del af festivalens gymnasieprogram, men alle kan deltage online.

Føj holdet til favoritter

Praktisk Information