Livestream med professor og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup Poul Videbech

Hvad sker der i hjernen ved depression, og hvor er forskningen nu i forhold til for blot ti år siden?

Depression er en af de mest udbredte og invaliderende sygdomme i verden, og alligevel er vores forståelse af den stadig ufuldstændig. De seneste år har dog budt på markante gennembrud: nye lægemidler, psykedelisk-assisteret terapi og avanceret hjernestimulation åbner muligheder, vi indtil for nylig kun kendte fra forsøg.

Hvad virker? Hvad er på vej? Hvad ved vi endnu ikke? Og er vi på vej mod et gennembrud i behandlingen af en af vores tids største folkesygdomme?

Til denne livestream præsenterer Poul Videbech, professor og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup, de nyeste behandlingsmetoder mod depression. Poul Videbech har siden 1990’erne forsket i og behandlet depression bl.a. med medicin og psykoterapi.  

45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen.

Livestreamingen er en del Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds om hjernen, der foregår på Dokk1 i Aarhus den 25.-27. september 2026. 

SÅDAN GØR DU

  • Tilmeld dig på denne side. Streamingen foregår via programmet Microsoft Teams. Linket til streamingen er i kvitteringsmailen, du modtager for din tilmelding. Linket er titlen på livestreamingen, der er markeret blå, og du finder det nederst i mailen.

Vi anbefaler:

  • at man som udgangspunkt ser vores livestreams på en computer med browserne Google Chrome, Microsoft Edge eller Mozilla Firefox, hvor du kan deltage i forelæsningen direkte i browseren og ikke behøver at installere noget (se vores guides til, hvordan du tilkobler dig vores livestreams her på siden til højre)
  • at du ser livestreamingen direkte. Hvis der er mulighed for at se en optagelse efterfølgende, vil de tilmeldte få en mail herom efter livestreamingen. Vi ved desværre ikke på forhånd, om man kan se det forskudt.
  • at du tilmelder dig i god tid, da mailen kan tage et par minutter om at nå frem (husk at tjekke dit spamfilter!) og teknikken kan drille
  • at du tilgår livestreamingen 10-20 minutter før, så du sikrer dig at få begyndelsen med. Står der som det første 'Begivenheden er ikke live lige nu', kan du regne med, at det virker.
  • at du logger ud og ind igen, hvis du oplever problemer med billede eller lyd, og at du ikke har livestreamingen åben i både browser og app.
  • at du har iOS 17 eller en nyere version installeret på din enhed, hvis du skal se livestreamingen på iPad/iPhone. Bruger du en telefon eller tablet med Android, så skal du minimum have Android 13 eller en nyere version installeret.

Donation. Det er gratis at deltage. Der er dog mulighed for frivilligt at donere 50, 100 eller 200 kr. til Folkeuniversitetet, når du tilmelder dig. Donationerne bruges til at fortsætte den digitale formidling.