Vinterfolkeuniversitet: Mahler og de dødes opstandelse

Gustav Mahlers musik handler om liv og død. Den er meget personlig og har den særprægede egenskab, at den ganske enkelt ikke kan undgå at gøre indtryk på tilhørerne. Mahler vil os noget.

I forbindelse med en komponist som Mahler står vi overfor det forhold, at musikken udtrykker – eller forsøger at udtrykke – en verdensanskuelse eller filosofiske tanker (såvel uden som med ord) – "En symfoni må være som verdenen og omfatte alt”, skrev han i et brev.

Mahler var et meget særpræget menneske, og hans store karriere var dobbelt, nemlig som komponist og dirigent, og den bragte ham fra en lille bøhmisk landsby til en af de allerhøjeste stillinger i musiklivet som chef for operahuset i metropolen Wien.

Hans musik er præget af store kontraster – fra ekstrem smerte til stor skønhed, og han anvender tekster af fx Goethe og Nietzsche samt folkedigtning.

Med sideblikke til andre af hans værker forklarer mag.art. Leif Balthzersen denne dag om Mahlers gribende 2. symfoni, der kaldes 'Opstandelsessymfonien' pga. slutkoret: "Opstå, ja opstå vil du, mit støv, efter kort hvile! Udødeligt liv vil han, som kaldte dig, give dig."