Som man si'r

Sprog­lig mangfoldighed trives i Danmark og vil uden tvivl også fremover være en del af vores hver­dag. Sko­­­ler og medier har i flere hundrede år brugt kø­benhavnsk som rettesnor for ­rigtigt og forkert dansk, uden at skelne klart mellem skrift og tale. Talesprogene rundt om i Danmark har mange farver og facetter, og de fortæller om, hvem vi er eller gerne vil være, hvad vi laver, hvor gamle vi er og meget mere. 

Vi har bestemt både smag og fi­ne for­nem­mel­ser, når det gælder sprog, og tiden er inde til at øge fokus på forskellene snarere end på ensretning. Vestjysk, bornholmsk og multietnolekt er næsten ukendte for andre end dem, der taler sprogene, og mange talere føler sig utilpasse ved at vælge deres modersmål. Den slags har stor betyd­ning for både vores tro på os selv og vores sprog – eller mangel på samme. Tiden er in­de til at glæ­de sig over vores sprud­lende sproglige mang­fol­dig­hed.