Forelæsning, oplæsning og koncert

Den jyske forfatter og sangskriver Slagger Lund har huseret i undergrunden gennem flere år – og det seneste års tid har en bredere offentlighed stiftet bekendtskab med Lunds særegne poetiske univers.

I 2024 udkom det kritikerroste album 'Nygade & Væk' (Melodika), som modtog fem stjerner i GAFFA – og da Slagger udgav debutromanen 'En 80 meter bjørn' i sommeren 2025, stod Weekendavisens navnkundige litteraturanmelder Lars Bukdahl klar med en stærkt entusiastisk anmeldelse.

Denne aften kan Lund for første gang opleves live hos Folkeuniversitetet, hvor han vil samtale med litteraturhistoriker, forfatter og rockjournalist Espen Strunk, læse passager fra debutromanen og præsentere såvel sange fra 'Maniak' (2023) og 'Nygade & Væk' (2024) samt nyt og endnu uudgivet materiale. 

Foto: Morten Slet

Program:

  • Tirsdag. 8/12/26 kl. 19.30 - 21.15
    Espen Strunk, cand.mag. i litteraturhistorie, forfatter og rockjournalist, Musikmagasinet GAFFA og Slagger Lund, musiker, forfatter og billedkunstner
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information